|
Holdet byder som udgangspunkt på et tværidrætsligt motionstilbud med et højt aktivitetsniveau, som kan reguleres individuelt. Holdet henvender sig bredt til seniorer, der ønsker at vedligeholde eller genopbygge motionsformen - idrætsvante såvel som ikke idrætsvante - samt seniorer, der nedtrapper idrætsaktiviteter, eller seniorer, der ønsker at supplere en nuværende idrætsaktivitet. Der startes med en grundig opvarmning/gymnastik. Det efterfølgende aktivitetsniveau afhænger til dels af valg af forskellige aktiviteter, f.eks.:
- forskellige boldspil, hockey, volleyball m.v.,
- tæppe-curling, boccia,
- stabilitetstræning på og med den store træningsbold med fokus på træning af stabilitet, balance, udholdenhed og styrke
- motionsdanse af forskellig art
Der afsluttes med udstrækning/afspænding. Efter de fysiske aktiviteter kl. ca. 11.15 er der socialt samvær i HTT's klublokale med kaffe/the og fællessang. Yderligere oplysninger kan fås hos Birgit Hansen, tlf. 5631 1295. Tilmelding er ikke nødvendig - bare mød op.
|