Print   Sitemap    
Søg

Trampolin & tumbling

HTT er en af Danmarks bedste trampolinklubber og har siden klubbens start i 1969 vundet over 300 Danmarksmesterskaber både for hold, synkron og individuel trampolin. Klubben er så heldig at have 2 landsholdstrænere i sin trænserstab, hvilket bl.a. tiltrækker mange springere fra andre klubber, som ønsker at nå helt til top i deres sport. HTT har også opnået status som kraftcenter for sporten.

Trampolin er også motion

Men der er meget mere i trampolin end konkurrence. Trampolinspring er udviklende for motorikken og konditionen, giver god kropsbeherskelse og balance. Derfor er der naturligvis også trampolinhold for både børn og voksne, som kun vil springe for sjov.

Power Tumbling - en disciplin inden for trampolin

I HTT er Power Tumbling en forholdsvis ny sportsgren. Vi begyndte for nogle år siden med at lade Power Tumbling være et supplement til spring-gymnasterne. Men allerede nu kan vi se en positiv interesse for at dyrke Power Tumbling som en selvstændig sport. Vores tumblerne har erkendt, at det er nødvendigt at vælge aktivitet, hvis de skal nå op på samme niveau som andre tumblere rundt om i landet.

For at dyrke Power Tumbling hos HTT skal du have opnået et vist niveau som springgymnast. Du skal som minimum kunne lave flik-flak-lukket baglænder uden hjælp. Men så er du også godt på vej til at deltage i din første Power Tumbling konkurrence.