KonkurrencereglerKonkurrencer Konkurrencer afvikles på en 25 meter lang fiberbane med 11 meters tilløb. Der konkurreres i 5 og 8 moments spring, hvor der udføres henholdsvis 2 af 5-moments eller 2 af 8-moments spring. Det gælder så om at få afviklet sit spring med størst mulig kraft, tempo, stil og sikkerhed. Det kan nemlig ikke betale sig at springe noget, man ikke har styr på. Hvis man f.eks. lander sin DB (dobbelt back) lidt lavt og rører med hænderne på samme tid, får man slet ikke DB godkendt, dvs. at man ikke får sin sværhed for DB (2.0), og at hver stildommer skal trække et point - disse stildommere er der 3 af - og så har man jo allerede mistet 5 points. Og det er svært at hente igen. De 3 stildommere (højeste og laveste karakter trækkes fra) sidder og vurderer hvert enkelt moment i springserien og kan trække helt op til 0.5 point i hvert moment. Der udover er der en sværhedsdommer, som vurderer, om man laver de spring, man har skrevet på. Det er desuden tilladt at ændre sidste spring uden fradrag. Om Power Tumbling Power Tumbling er en relativ ny sportsgren i Danmark. Sporten kom til Danmark i 1996 og startede med oprettelse af et landshold, som skulle konkurrere ved de store internationale konkurrencer rundt omkring i verden. Dette kulminerede med en 4. plads til Martin Jyde Nielsen (Mumle) ved VM i Sydafrika i 1998, og samme år blev det til bronze for hold ved EM. Jamen jeg kan jo ikke lave Dobbeltback Når man er ser power tumbling hold ved opvisninger rundt omkring, er det primært dem, der har været inde omkring landsholdet, der har været med. Det har helt sikkert været meget imponerende for tilskuerne at være vidne til de meget store spring, de har set. På samme tid er der sikkert også mange, som har tænkt, at det kan de i hvert fald ikke lære. Dette er dog ikke hele historien om tumbling. Alle starter jo et sted, og i Danmark findes der konkurrencer på alle niveauer. men det er ikke sikkert, at der er så mange i Danmark, der rent faktisk ved det. Det vil sige, at stort set enhver springgymnast kan prøve at deltage i en tumbling konkurrence for at prøve kræfter med en meget beslægtet sportsgren. Man behøver altså ikke at kunne lave fx. dobbeltback for at kunne deltage i en konkurrence, så det er bare med at komme ud og prøve det. Hvad er det med de Whip Der er helt sikkert mange, der syntes, at det bliver meget ensformigt at se og lave de mange whip's, som bliver lavet i løbet af en springserie. Grunden til dette er, at ifølge reglerne får man ikke sværhed for et spring, når man gentager dette, dog undtaget rondat (araber), flik-flak og whipback. Samtidigt har det vist sig, at whip er det bedste spring til at opbygge fart og kraft til et stort spring, og det er jo det, tumbling handler om. Det er altså ikke forbudt udelukkende at lave forlæns spring! Faktisk får man ekstra 0.1 point i sværhed!, for hver forlæns eller sidelæns saltorotation, man udfører, så hvis man er bedre til det, kan det godt betale sig. |