Print   Sitemap    
Søg

Om sæsonen

Sæson 2010/2011 løber fra 1. september 2010 til HTT-opvisningen søndag d. 27. marts 2011 bortset fra konkurrence-holdene (se disse). 

Kontingent

Kontingentet, der består af et foreningskontingent (medlemskab af foreningen) og et aktivitetskontingent, betales senest 1. oktober (opkræves via PBS for hele sæsonen). Vær opmærksom på, at opkrævningen kan komme sent som følge af en aftale mellem PBS og postvæsnet, der giver postvæsnet tilladelse til at vente med udsendelsen til et par dage før betalingsfristen. Kontakt Birgit Hansen på telefon 5631 1295, hvis du har behov for rateopdeling. Betaling skal dog i alle tilfælde være sket senest 1. december.

PBS

Det er en god idé at tilmelde sig PBS. Du risikerer ikke at skulle betale rykkergebyr, fordi du glemmer at betale - banken husker for dig.

Rabattilbud

Ved deltagelse på flere hold på tværs af aktiviteterne betales der fuld pris for det dyreste hold og halv pris for efterfølgende hold med enkelte undtagelser.

Restancegebyr

Overholder du ikke betalingsfristen, vil der blive udsendt en rykker umiddelbart efter betalingsfristens udløb pålagt et restancegebyr på 50 kr.

Tilmelding

På nogle hold er der et begrænset deltagerantal, hvorfor tilmelding skal ske via hjemmesiden htt.dk eller på tlf. 5631 1295. Du vil så blive kontaktet, hvis der ikke er plads. Hører du ikke noget, skal du bare møde op - så er du på holdet.

Framelding

Framelding skal ske til Birgit Hansen, tlf. 5631 1295, eller via HTTs hjemmeside htt.dk, hvor der på det enkelte hold er mulighed for at framelde sig. Det er altså ikke nok at framelde sig hos instruktørerne. Vi vil gerne have mulighed for at give en ledig plads videre til nogle af dem, som står på en venteliste. 

Ferier

Normalt følger vi skolernes ferier, dvs. at der ikke er aktiviteter i skolernes ferier med mindre andet aftales med holdenes instruktører. Undtaget herfra er flex-motionsholdene, der som regel har tilbud om motion også i efterårsferien og vinterferien. 

Forældre

Som forældre må I gerne opholde jer i hallen, men vi beder jeg om ikke at blande jer i instruktørernes undervisning. Vær opmærksomme på, at jeres barns instruktører måske har brug for hjælp til praktiske opgaver vedr. redskaber, og hvad der ellers kan være af arbejde omkring holdet.

Informationer

Kig jævnligt ind på HTTs hjemmeside htt.dk. Her kan du under Nyheder finde ændringer, rettelser, nye hold og meget mere. I Kalenderen kan du se, hvad og hvornår der sker noget.

Besked on-line

Et enkelt klik bringer dig ind på de enkelte hold i gymnastik, trampolin, tumbling, rope skipping, temahold, flexhold m.m. Her kan du også under de enkelte hold finde beskeder fra instruktørerne.

Generelt

Hvis der skulle være spørgsmål, ris og/eller ros i forbindelse med gymnastik- eller trampolinundervisningen i løbet af sæsonen, så kontakt trænerne på holdet eller formanden for gymnastikudvalget / trampolinudvalget.

Facebook

HTT er kommet på Facebook. Alle nyheder vil være at finde her også.

Sæsonprogram

I juli måned, hvor der er ferie, uddeles sæsonprogrammet i Haslev til de medlemmer, som bor her. Udenbys medlemmer kan hente sæsonprogrammet på biblioteket eller i holderne på HTTs opslagstavle i Haslev Hallen, hal B (gymnastikhallen) eller se sæsonprogrammet på htt.dk.