Historie1. august 1962 kom lærerparret Birgit og Svend Hansen til Haslev Gymnasium fra Hindholm ved Fugle-bjerg, hvor de var meget aktive som instruktører i idrætsgymnastik og springgymnastik for piger og drenge. I Haslev blev ægteparret straks inddraget i instruktørgruppen i Haslev Idrætsforenings gymna-stikafdeling som instruktører for et hold piger og drenge med idrætsgymnastik og springgymnastik på programmet. Begge havde stor lyst til at deltage i konkurrence med pigerne og drengene, men for at deltage i gym-nastikkonkurrencerne måtte idrætsforeningen være medlem af Dansk Gymnastik Forbund. Dette med-lemsskab ønskede Haslev Idrætsforenings gymnastikafdeling imidlertid ikke, hvorfor pigerne og dren-gene de første år stillede op i konkurrence under navnet Haslev Gymnasiums Idrætsforening, som fun-gerede som en slags underafdeling af gymnastikafdelingen i Haslev Idrætsforening. I længden var ord-ningen dog utilfredsstillende, og i forbindelse med ikrafttrædelse af en ny Fritidslov viste det sig, at det ville være en fordel at være flere små foreninger fremfor en stor forening, som Haslev Idrætsforening var dengang. Stiftelse af Haslev Trampolin- & Turngymnaster Haslev Trampolin- & Turngymnaster (HTT) blev derfor på initiativ af Birgit og Svend Hansen stiftet d. 12. august 1969 ved en sammenslutning af den daværende Haslev Idrætsforenings trampolinafdeling og idrætsgymnasterne, som trænede i Haslev idrætsforenings gymnastikafdeling. Navnet Turngymnaster havde til hensigt at fortælle omverdenen, at foreningen vedkendte sig at være en konkurrence-/turneringsforening. Foreningens logo kom til at se således ud:
Den første bestyrelse Den første bestyrelse blev sammensat således:
Den første sæson HTT startede med 5 gymnastikhold, nemlig 2 pigehold med Birgit Hansen og Bodil Hansen som instruk-tører og 3 drengehold under ledelse af Svend Hansen, Bryde Jacobsen og Carl Johan Karkov. Desuden startede 4 trampolinhold op under ledelse af Sigurd Andersen og Ebbe Westergård.
Klubaftener En gang om måneden afholdtes der klubaftener med diskotek for alle medlemmer i kælderlokalerne på Haslev Gymnasium, og der var altid mange deltagere. Desværre blev det med tiden umuligt at fastholde disse klubaftener, og klubaftenerne eksisterer ikke mere. De første opvisninger I december 1969 blev forældrene indbudt til en Forældreaften, hvor klubben viste glimt af dens aktivi-teter. I 1970 deltog HTT for første gang i Amtsopvisningen, som fandt sted i Haslev Gamle Sportshal. Onsdag d. 18. marts 1970 fra kl. 18.30-21.30 afholdt HTT for første gang sin egen opvisning. Den fore-gik i gymnastiksalen på Haslev Gymnasium og var gratis for alle tilskuere. Mange forældre og andre pårørende mødte op. Oprettelse af opvisningshold Da flere af klubbens idrætsgymnaster også gik til trampolinspring, blev der oprettet et fælles opvis-ningshold med måtte- og redskabsspring samt spring i både minitrampolin og stor trampolin. Opvisningsholdet havde stor succes og var meget efterspurgt til byfester, indvielser af haller m.m. over hele landet. Opvisnings-holdet eksisterer ikke mere, men især trampolinafdelingens konkurrencesprin-gere tager stadig rundt i landet for at give opvisninger Klubbens første klubdragter Den første opvisnings- og konkurrencedragt var turkis og hvid. Trampolinspringerne valgte senere far-verne gul og grøn til deres konkurrencedragt, og samtidig fik klubben en overtræksdragt i disse farver. Disse farvesammensætninger blev dog ændret med årene, og i dag er der forskellige udformninger på både konkurrencedragter og overtræksdragter, bl.a. i forbindelse med forskellige sponsorkontrakter. Udlandskontakter Allerede i 1970 fik klubben sin første udenlandske kontakt, idet opvisningsholdet blev inviteret til at del-tage i de svenske Lingdage i Malmø i marts måned. Samme år fik klubben en udveksling i gang med en klub i Wales (Cardiff). I Kiel fandt HTT en klub med idrætsgymnastik for drenge og i England (Harlow) har der været en enkelt udveksling i trampolinspring. De første danske mesterskaber Resultatmæssigt klarede HTT sig også godt. Allerede i 1971 vandt klubben det første danske mester-skab i trampolinspring ved Bo Tureby. Det første klubblad Det første klubblad i A4-størrelse og med Birgit Hansen som redaktør så dagens lys i 1975. Det udkom kun en gang imellem i kopieret form. I 1978 ændredes formatet til A5-størrelse, men udkom stadig kun i kopieret form. I 1979 fik klubbladet navnet HTT-NYT, lay-out blev forbedret, og bladet blev nu trykt på et lokalt trykkeri og fordelt via postvæsenet 6 gange årligt med et oplag på 1200 eksemplarer. Indstiftelse af Haslev Cup i trampolinspring I 1976 indstiftede HTT en Haslev Cup, som var en individuel trampolinkonkurrence for damer og herrer, hvortil også udenlandske trampolinspringere havde adgang. Den første Haslev Cup blev hos herrene vundet af den skotske mester Ian Hamilton og hos damerne vandt HTTs Lisbeth Hansen. Pokalerne var skænket af Haslev Kommune. Konkurrencen blev også tilført en juniorkonkurrence, som fik navnet Haslev Træf. Haslev Cup ændrede i 1987 navn til Scandinavian Open, som harmonerede bedre med den internationale trampolinscene. Scandinavian Open 1992 blev nomineret til et World Cup stævne af det internationale trampolinforbund, og opnåede også i 1994 og 1998 denne status. Oprettelse af en svømmeafdeling I 1977 blev Haslev Svømmehal indviet, og HTT oprettede en svømmeafdeling med udspring, bjærgning og livredning. Tilmeldingen til disse aktiviteter sprængte alle rammer, da mellem 600 og 700 tilmeldte sig svømning. Der blev oprettet konkurrencehold, og klubben deltog i træningsstrævner med godt re-sultat. Oprettelse af en sportsdykkerafdeling Endnu en aktivitet så dagens lys, nemlig sportsdykning, der første gang var på programmet i 1978. I 1981 blev afdelingen udvidet med undervandsrugby. HTTs lederpris indstiftes I 1979 tog halinspektør V. Dalum initiativ til uddeling af en lederpris i HTT. Denne pris, som skulle være en symbolsk anerkendelse af en instruktør/leder i HTT, blev fremover uddelt hvert år ved HTTs sæson-afslutningsopvisning. Den første lederpris gik til Bo Tureby. Nedlæggelse af idrætsgymnastikken I 1991 måtte HTT nedlægge sin aktivitet indenfor idrætsgymnastik. Årsagen var manglende trænings-faciliteter og træningstimer. Nedlæggelse af svømme- og dykkerafdelingerne Med baggrund i et ønske fra svømmeafdelingen blev der ved generalforsamlingen i januar 1999 frem-lagt forslag om udskillelse af svømme- og dykkerafdelingerne i HTT. Generalforsamlingen vedtog de fremlagte forslag, som resulterede i, at dykkerne trådte ud af klubben 1. april 1999 for at stifte Haslev Dykkerklub, og svømmeafdelingen udtrådte 1. juli 1999 for at oprette Haslev Svømmeklub ved en sam-menslutning af HTTs svømmeafdeling og Haslev KFUMs svømmeafdeling. Haslev Trampolin- & Turngymnaster træder dermed ind i det nye årtusinde med de 2 aktiviteter, som HTT oprindeligt startede op med: Gymnastik og Trampolin. HTT får ny formand efter 32 år med samme formand Fredag d. 21. december 2001 døde HTTs stifter og formand gennem 32 år, Svend Hansen, 73 år gam-mel. Det betød, at der skulle findes en ny formand for klubben. Ved generalforsamlingen d. 6. februar 2002 blev den 45-årige Liss Dietz valg som ny formand for HTT, som nu har over 1300 medlemmer. Ny formand Liss Dietz, der blev valgt til formand ved generalforsamlingen i 2002, meddelte kort efter at være blevet genvalgt på generalforsamlingen i februar 2004, at hun udtrådte af bestyrelsen med øjeblikkelig varsel. Årsagen skyldtes uoverensstemmelser med den øvrige bestyrelse om måden at drive en forening på. Næstformanden, Sanne Honoré, 43 år, som samtidig er breddekonsulent i Danmarks Gymnastik For-bund, blev efterfølgende fra d. 9. marts konstitueret som formand indtil generalforsamlingen i 2005, hvor hun blev enstemmigt valgt som HTTs næste formand. Samtidig blev bestyrelsen udvidet med 2 ekstra personer – Hanne Andersen, 44 år, valgt for gymnastik og Morten Mørkeberg, 33 år, valgt for trampolin. Gymnastikudvalgsformand gennem 14 år forlader HTT Laila Jensen, gymnastikudvalgsformand igennem 14 år, flytter 1. juli 2004 til Kalundborg med familien. Hanne Andersen overtager jobbet som ny gymnastikudvalgsformand. Irene Brandt indtræder som nyt gymnastikudvalgsmedlem i bestyrelsen for et år, hvorefter Pia Rasmussen tager over. Samtidig konsti-tueres Tonny Gram som ny næstformand i stedet for Sanne Honoré. Medlemstallet eksploderer Siden Gymnastikhallen blev indviet i 1998 er medlemstallet eksploderet. I 2004 nåede vi højdepunktet på 1563 personlige medlemmer. Aktiv Voksen Idræt tæller nu 143 medlemmer. Også stavgang er i vækst – 128 dyrker denne sport i 2004. Men flest dyrker gymnastik – 1189 børn, unge og voksne. Også trampolin er i fremgang – 195 børn og unge springer i den store trampolin. Ny trampolinudvalgsformand Efter 11 år som formand for trampolinafdelingen (valgt ind i 1995) overlader Jan Arne Nielsen ved gene-ralforsamlingen i 2006 styringen til Jette Daugbjerg Dehn, men forbliver som almindeligt medlem af trampolinudvalget. Også gymnastik får nyt medlem i bestyrelsen. Pia Rasmussen udtræder og ind kom-mer Rikard Larsen. |